Nul stjerner — Vi kan på ingen måde anbefale teltpartner efter et forløb med defekte varer, ingen opdateringer, kundeservice der overordnet set ikke vil hjælpe.
Vi bestilte et skur i medio maj med en leveringstid på 3-6 hverdage. Efter ca 14 dage havde vi intet hørt og rykkede derfor firmaet, der vendte retur og beklagede samt oplyste at 90% af deres varer normalt kom til tiden… Efter yderligere en uges tid rykkede vi igen. Samme dag blev skuret leveret (uden vi havde fået besked om det, men der var heldigvis en lillesøster der kunne tage i mod det) — dog med røde markeringer på papkassen og en bemærkning fra chaufføren om at skuret formentlig var beskadiget, og havde været det fra starten af. En chauffør der hurtigt skulle videre. 2 dage efter skrev vi en mail ift de beskadigede dele og fik besked på at de ville sende nye. Et par dage senere vil vi samle skuret for at sikre at resten af delene var i ordentlig stand og her viste det sig at visse dele var fejlproducerede. Igen rettede vi henvendelse og fik besked om at det ville blive sendt vores retning. Vi rykkede løbende men fik kun svar på vores henvendelser når der var nyt, f.eks. når en vare var leveret, ligesom medarbejderen fra kundeservice alene svarede på dele af de mails vi sendte. Vi modtog endelig en pakke — igen uden advisering — med en masse dele, bare ikke nogen af dem vi skulle bruge udover en skinne der var beskadiget. Da vi nærmede os sommerferien spurgte jeg igen til en status og varslede at vi skulle knap 4 uger til udlandet så den måtte blive sendt før eller efter. Igen intet svar. Pakken kom dagen efter vi var taget på ferie, blev afleveret i pakkeshop med besked om at den skulle hentes senest 1,5 uge før vi kom hjem. Ingen hjælp at hente fra kundeservice, der sagde vi kunne ringe til UPS eller GLS, da de ikke vidste hvem den var sendt med… Vi endte med at lave fuldmagter og sende et hold venner. Det er et forløb under al kritik, når man har betalt flere tusinde kroner for et skur. Ender med delvist defekte varer herunder ridser på (metal)skuret pga beskadigelse, beskadige dele vi selv har måttet rette op på. Hertil kommer kundeservice, der sporadisk har svaret på dele af vores e-mails og — hvis der var godt nyt — en svar tid på et par timer, og ellers en svar tid på over en uge + at de af flere omgange har givet skylden til producenten — det kan ikke være vores problem, at de ikke har styr på deres producent, da vi netop vil undgå dette ved at bestille gennem dem