Det her er mest en anmeldelse af Ida og ikke klinikken som helhed 🙂
Jeg kan ikke sige nok godt om hende. Hun er en helt igennem fantastisk behandler, og den eneste som jeg har fuld tillid til. Hver eneste gang jeg har været hos hende, har jeg følt mig mødt — hun er enormt dygtig fagligt, og har ualmindelig godt styr på, hvad der vil give et æstetisk resultat uanset hvilket udgangspunkt man kommer med. Når jeg få gange har jeg været utilfreds, er hun også lyttende og sørger altid for, at det jeg har været utilfreds med, korrigeres.
Det, der virkelig gør Ida særlig, er dog hendes måde at møde én på. Hun er lyttende, omsorgsfuld, rolig, aldrig dømmende og utrolig følsom over for, at man ofte kommer med noget meget personligt og sårbart. Hun skaber et trygt og respektfuldt rum, hvor man føler sig set og lyttet til – og aldrig presset.
Selv om det kræver en togtur på over en time hver vej, tager jeg den gerne – hver gang. Det siger lidt om, hvor meget det er værd for mig at komme hos netop hende.
Tak, Ida, for den måde du ser og møder dine klienter på. Du gør en forskel.